Borgermøde om Hanstholm Art Space

12. februar inviterer projektleder Signe Højmark alle interesserede til borgermøde om Hanstholm Art Space, hvor man kan høre om mulighederne i det nye kunstprogram.

Hanstholm Art Space er et nyt tiltag for involverende samtidskunst. Med støtte fra flere forskellige fonde heriblandt KulturKANten vil dette nye projekt præsentere et toårigt kunstprogram som især har fokus på Nordatlanten og Hanstholm som lokalitet.

Det handler ikke bare om at lave udstillinger på fyret, det handler i ligeså høj grad om at skabe nogle spændende, meningsfulde og sjove projekter sammen med borgerne i Hanstholm og resten af Nordjylland. Der er flere spændende tiltag i støbeskeen, blandt andet et udendørsprojekt til Hawskoven, en sauna til stranden, samt workshops på fyret. Mødet den 12. februar er i høj grad henvendt til lokale holmboere, for at høre hvad der giver mening for lokalmiljøet. 
Hanstholm Art Space inviterer derfor på kaffe og kringle for at fortælle, hvad der er på programmet, og hvilke muligheder der tilbydes i forhold til at involvere sig i kunstprojekterne, deltage i workshops, eller blot komme og opleve de forskellige kunstneres værker. 

Kunstprogrammet for de næste to år rummer kunstnere fra hele det Nordatlantiske område, så det vil summe af liv og aktivitet både på fyret og ude omkring i byen og i landskabet. 

12.februar kan du høre om: 

  • Ideen med kunstprogrammet 
  • Muligheder for at deltage
  • Workshops og artist talks
  • Events og kunstnere

Tid: Tirsdag den 12. februar 2019 kl. 16.30-18.00
Sted: Hanstholm Art Space, Tårnvej 7-23, 7730 Hanstholm

  • Send gerne en sms til mobil 24620848 med deltagerantal, hvis du kommer, 
  • Hvis du ikke har mulighed for at deltage, men gerne vil vide mere om projektet, kan projektleder Signe Højmark som regel træffes på fyret 9-15 onsdage og torsdage eller telefonisk på mobil 24620848

Link til Facebook begivenhed:

https://www.facebook.com/events/504578976615302/