RW15 – Mødested for unge rockmusikere i Nordjylland.

RW15 udspillede sig som mødested for alle rockmusikere i Nordjylland. I løbet af arrangementet, der forløb hen over weekenden d. 10.-12. april 2015, fik deltagerne mulighed for at deltage i en række workshops og møde folk fra musikbranchen. Muligheden for at møde musikverdenens branchefolk bidrog til at give et klart billede af, hvad det vil sige at være et band og hvordan man kommer videre med sin musik:

”Jeg var meget begejstret over den ‘røde tråd’, der gennemsyrede arrangementet. Efter at have hørt to af oplæggene lørdag, var det rigtig fedt bagefter at høre, hvordan Go Go Berlin havde grebet deres karriere an. De ting, som de sagde, var jo lige det, vi havde hørt om i oplæggene. Tak for et godt arrangement.” (Thomas Nielsen, Formand for Musikforeningen Maigaarden)

RW15 bidrog også til skabelsen af nye venskaber og nye muligheder på tværs af de deltagende bands.

”Rockweekend 2015 gav mig nogle erfaringer, som jeg ikke har kunnet finde andre steder, eller i hvert fald skulle bruge meget tid på at finde. Rigtigt godt arrangement med folk fra ‘bagsiden’ af musikken og direkte kontakt til turnerende musikere, som lever af at spille musik. Oveni det hele fik vi, som Aalborg-band, lidt indsigt i det lokale musikmiljø og nye kontakter i området.” (Marc Steensig Rasmussen/Guitarist i “Saints Syndicate”)

22583_664153320395121_6869653846504499470_n

(U2015-02-07)