172 projektideer fra 33 lande byder ind på LAND-SHAPE’s open call

1. november var ansøgningsfrist for open call på KulturKANtens fyrtårnsprojekt LAND-SHAPE.
KulturKANten har modtaget 172 projektforslag fra 33 forskellige lande!

Nu begynder censoreringsprocessen, hvor 5 internationale censorer: Ben Tufnell (GB) Charlotte bagger Brandt (DK) Stefan Darlan Boris (DK) Wolfgang Buntrock (D) og Trine Rytter Andersen (DK) udvælger 10 forslag til Land Art værker.

Vinderne inviteres til Danmark i forbindelse med den første LAND-SHAPE festival i juni 2015 og præsenterer her et Land Art koncept, som illustrerer tankegangen i det kommende værk. Kunstnerene vises rundt og udvælger deres værks placering i samarbejde med den pågældende nordjyske kommune. Herefter lægges et endeligt budget for værket,  og der  laves kontrakter med de projekter, der er fuldt finansierede. De værker, der mangler endelige finansiering fondraises der midler til.

De 10 vindere af LAND-SHAPES open call modtager hver 10.000 kr. til festivaldeltagelse og projektmodning.  På festivalen uddeles der derudover en vinderpris på 50.000 kr for det bedste Land Art koncept og en publikumspris på 25.000 kr.

De 10 vinderprojekter vil blive offentliggjort i løbet af november måned. 

Læs meget mere om LAND-SHAPE på www.land-shape.dk

verdenskort samkopieret-3
Ansøgningerne kommer fra 33 fsk. lande. Klik på billedet og se kortet i fuld størrelse.