Projektet ART – FLY OUT blev udarbejdet og gennemført af skulptør Jens Munk Clemmensen i Karolinelunds skaterområde i Aalborg. 

Det er et stedspecifikt og rumligt kunstværk, som bevæger sig et sted mellem den klassiske skulptur og den bevægelsesorienterede installation. Kunstværket er inspireret af naturens organiske kurver samt kurvene fra havets bølger. En ”Fly out” er normalvis en lille rampe, der bruges i street-skating. Ambitionen er at bygge bro mellem to kulturer, som ofte er adskilt – fine-art og street. Ferniseringen nåede ud til dem det handlede om – nemlig skaterne samt en del interesserede fra arkitektur og design. Desuden nåede nyheden så langt som til USA og Skørpings lokale skate inspirator har vist interesse. Dagen før indvielsen hvor der blev gjort klar, var der til gengæld fuldt hus, hvilket betragtes som en super forpremiere. Her blev det også til en artist talk med Skaterne og de involverede.

U2014-05-17 Art Fly Out billed 1

U2014-05-17 Art Fly Out billed 2

(U2014-05-17)