I sommerferien afholder Brønderslev Forfatterskole kurser for elever i alderen 13 – 20 år. Alle hold kan ansøges af både begyndere og viderekommende. Kurserne er støttet af de tre ministerier bag “Læselystkampagnen” samt Brønderslev Kommune, Region Nordjylland og KulturKANten. Eleverne betaler 2000 kr. til dækning af kost og logi. Undervisning m.m. er gratis.
Der søger hvert år mange flere unge ind, end der optages. Det er forfatterne, der udvælger eleverne ud fra de medsendte tekster. Samlet udgiver holdene én antologi den kommer til at indeholde noveller, fantasynoveller og poetry slam digte. Bogen udgives som en antologi fra unge til unge. Bogen udgives både i papirformat og som e-bog.
Læs mere om Forfatterskolen her
Undervisningen foregår på Nordjyllands Idrætshøjskole, hvor de unge bor hele ugen. Datoerne for Brønderslev Forfatterskole 2019 bliver uge 31: altså fra lørdag d. 27/7 kl. 15.00 til lørdag d. 3/8 kl. 10:00.
Unge fra hele Danmark i alderen 13-20 år (begge inkl.) kan ansøge.
Ansøg på:
Brønderslev Forfatterskoles ansøgningsportal
Frist for ansøgning: 13. maj 2019
Du kan læse mere om forfatterskolens hold herunder:
Begynder novellehold
ved Nina sahl
Noveller Young Adult
ved Caroline Ørsum
Romanhold (fortsætterhold fra 17 år)
ved Sanne Munk Jensen
Fantasy
ved Cecilie Eken
Poetry Slam
ved Peter Dyreborg & Lasse Nyholm Jensen
Essayhold
ved Zakiya Ajmi
Har du spørgsmål til din ansøgning, kan du skrive til Brønderslev Forfatterskoles koordinator Louise Eltved Krogsgård på louise.eltved.krogsgaard@99454545.dk