Aalborg er en by i rivende kunstnerisk og kulturel udvikling. Den består af mange forskellige spændende tilbud, der i dagligdagen fungerer som uafhængige siloer. Der findes desuden utallige kunstneriske sprækker i vækstlaget, der ulmer af kreativitet og vovemod – og som i fællesskab kan skabe eksplosioner af synergi og nytænkning.
Aalborg Art Hour vil inspirere byens kunstliv til at samarbejde og blande sig på kryds og tværs. Bryde rutinerne og give aalborgenserne og nordjyderne en unik mulighed for at opleve kunstens sprog i nye sammenhænge i løbet af en intens time.
Målet er at synliggøre den kunstneriske fødekæde samtidig med at skabe en tydelig rød tråd mellem kulturinstitutionerne i Aalborg, både i overført betydning, men også på et praktisk plan på selve dagen, hvor alle kunstnere bevæger sig gennem Aalborg med en rød tråd, som transporteres rundt til de involverede kulturinstitutioner. Desuden har vi et ønske om at lokke endnu flere internationale studerende til Aalborg og derigennem også styrke det aalborgensiske studiemiljø.
Eventet er støttet af Kulturkantens Talentlaboratorium.
9 forskellige venues i Aalborg
Aalborg Art Hour centrerer sig i år om et stykke nykomponeret musik af musiker og komponist Thomas Normann. Værket opføres i sin fulde længde af Nordkraft Bigband kl 18 i Musikkens hus og bruges i manipulerede bidder de andre 8 steder. På selve dagen for afviklingen vil lokale kunstnere Aalborg og elever fra Aalborgs institutioner samarbejde om at skabe et værk på 9 forskellige venues i Aalborg, nemlig: Sofiendalskolen, Skoleforvaltningen, Musikkens hus, Teater Nordkraft, Aalborg Teater, Kunsten, Det hem’lige Teater, Klaverstemmeren og 1000Fryd.
Art Hour karavanen
I løbet af dagen vil de 9 events bindes sammen af Art Hour karavanen, som bevæger sig fra sted til sted med de involverede kunstnere og elever ombord.
Følg Aalborg Art Hour på Facebook
Tid og sted:
Torsdag den 28.Marts 2019 kl 14-22.30.
9 forskellige venues:
Sofiendalskolen, Skoleforvaltningen, Musikkens hus, Teater Nordkraft, Aalborg Teater, Kunsten, Det Hem’lige Teater, Klaverstemmeren og 1000Fryd.

De professionelle kunstnere:
Nordkraft BigBand, Performance kunstner Sall Lam Toro, Performance kunstner Merle La Porte, Lydkunstner Morten Poulsen, Lydkunstner Vibeke Falden, Improskuespiller Wilma Walther-Hansen, danser Gitte Foldager, skuespiller Jela Natuis fra Teater Nordkraft, skuespiller Lars Topp Thomsen fra Aalborg Teater, performancekunster Alberte Husted, Musiker Johanne Andersson, performancekunstner Inga Gerner, filosof Marco Mosbæk, musiker Kenneth Knudsen, performancekunstner Sandro Masai og musiker Kristoffer Fynbo Thorning samt Gadekunstner Jonny Hefty.
Kunstnerspirerne:
Musik- og dramaelever fra Aalborg Kulturskole, Teaterelever fra Ung Aalborg, Aalborg ungebyråd samt elever fra Erasmus Projektet fra Konin i Polen, Judenburg i Østrig og Gandia i Spanien.
Tovholdere:
Tine Pejstrup
tinepejstrup@hotmail.com | Tlf: 41626032 (Aalborg kulturskole)
Wilma Walther-Hansen
ww-skole@aalborg.dk | Tlf: 93520916 (UngAalborg)