Hør, hvad er et hjem, og hvad vil det sige at føle sig hjemme?
Et hus eller lejlighed er blot en konstruktion, men et hjem er altid nogens og forstås ikke rigtigt uden mennesket og det menneskelige. Et hjem er en følelse der står uden for tid og rum, men rummer historier, som fortæller om hvem vi er.
I den durationelle performance HOME, af den internationale performance-gruppe Camera Sonora, blev publikum inviteret ind i et privat hjem i midten af Aalborg, hvor den 2×13 timer lange performance udfoldede sig. Kunstnerne brugte det private hjems rammer til at skabe et auditivt rum der udtrykker de mange forskellige associationer som vi har overfor begrebet hjem. Gennem ritualer og udsmykning af rummet blev hjemmet langsomt transformeret med inspiration fra de besøgende publikummer.
Camera Sonora er Marialuisa Capurso (IT), Adolfo La Volpe (IT) og Morten Poulsen (DK)
Videodokumentation af Camera Sonora HOME: