INDENFOR er et brugerskabt fotoprojekt, hvor en gruppe på seks unge mænd og kvinder fra den lokale moské i Aalborg, har fået til opgave at fotograferer deres hverdag i og personlige forhold til moskéen. Projektet afsluttes med en stor udstilling med et udvalg antal af billeder.

INDENFOR
INDENFOR – Klik på billedet for at se flere billeder fra projektet

Workshop 1

På den første workshop gav vi deltagerne en grundlæggende introduktion til fotografi og det at fotografere samt gav dem til opgave at fotografere deres hverdag, og det de holder af i moskéen. Vi udleverede små digitalkameraer til deltagerne, som vi gav en introduktion til (kameraerne er udlånt af fotomuseet Pixlart).  Se bilag fra workshop 1.

Workshop 2

På workshop 2 kom fotograf og kunstner Mads Holm og underviste deltagerne. Mads er uddannet fotojournalist fra ICP (International Center of Photography) New York samt kunstfotograf fra Glasgow School of Art og har bl.a. undervist på Akademiets Skoler og Frederiksberg Ungdomsskole (www.madsholm.com).

På workshoppen lagde vi ud med at evaluere perioden siden workshop 1, og hvordan det havde været for deltagerne at fotografere.

Herefter gennemgik Mads kort fotografiets historie og introducerede den diversitet og subjektivitet, der er i fotografiet samt forskellige måder at fotografere på. Dette med henblik at inspirere deltagerne til at udvikle deres eget personligt billedsprog.

Herefter lavede vi en gennemgang af deltagernes fotografier. Deltagerne fik forud for workshoppen til opgave at udvælge 10-20 af de billeder, de hver især havde taget siden workshop 1, og som de selv synes, var de bedste. På gennemgangen gav Mads deltagerne feedback og underviste dem i at se på og tale om fotografierne billedeanalytisk. Med udgangspunkt i deltagernes billeder diskuterede vi, hvad de havde fotograferet og hvorfor samt deres valg af motiver og perspektiv, hvorefter vi analyserede billedernes betydning. Efter gennemgang af alle billederne fortalte Mads om sit eget fotografi og sin egen kunstneriske praksis samt om fotografiets potentiale som udgangspunkt for dialog.

Workshoppen tog 3 timer og fandt sted på Hovedbiblioteket i Aalborg.

INTRODUKTION TIL FOTOGRAFI OG KAMERAET

INTRO
Fotografi handler om at se. Fotografen ser verden gennem sit kamera, og vi får lov at se verden
gennem fotografierne bagefter. Fotografen viser os tit ting, vi ikke selv har opdaget, eller ting set
på en ny måde. Vi ser hele tiden, men der er ting, vi ikke kan se, enten fordi vi ikke er dér, hvor det
sker, eller fordi vi kigger den anden vej eller er uopmærksomme. At blive en god fotograf handler i
høj grad om at se – så I kan alle blive gode fotografer, hvis bare I kan se!

DOGMER
• Slet aldrig billeder
• Husk kameraet eller din kameratelefon, hver gang du er i moskéen
• Tænk ikke for meget. Skyd og tænk bagefter. Hvis noget føles spændende så fotografer
det.
• Kameraet er vandtæt og stødtæt så vær ikke bange for at bruge det

SE DIN MOSKÉ MED NYE ØJNE
Vi ser tit de samme ting hver dag og glemmer at se ordentligt efter. Gå en tur rundt i moskéen og
prøv at kigge med nye øjne – er der noget, du ikke har set før? Kig op og kig ned, gå helt tæt på.
Tag billeder af de nye ting, du finder. Husk hvad der er hverdag og almindeligt for dig, kan være
spændende og anderledes for andre. Pludselig er en lille sten, et hul i muren, et gulvtæppe eller en
gammel glemt sko i busken noget helt specielt, fordi du har taget billeder af det. Alle de ting vi
glemmer at lægge mærke til, kan komme til at betyde noget for os, når vi fotograferer det. Prøv,
om du kan opdage noget nyt, du ikke før har set. Find ting, som du aldrig før har opdaget, og tag et
billede af dem. Hold dig ikke tilbage med at tage billeder. Hellere tyve billeder for meget end tre
for lidt.

• Ret blikket op imod himlen og ned i jorden.
• Gå tæt på.
• Hvad lægger du mærke til?
• Hvad betyder nogen for DIG? Fotografer det

INTRODUKTION OG INSPIRATION
Hvordan kan man komponere et billede?

Et billede kan være mange ting. Der findes mange forskellige former for fotografi. Pressefotografi,
dokumentarfotografi, kunstfotografi, personligt fotografi, som alle har forskellige retninger,
undergenrer og regler. Et billede består af lys indfanget af kameraet. At komponere et billede
betyder at indfange det lys på din egen måde.
I dette projekt arbejder vi ikke med de forskellige regler, men med det personlige fotografi og
formsprog. Fotografi som individuel kreativ praksis. Det er op til jer at forme billederne.

Inspiration til billeder:
• Detaljer
• Rummet / interiør
• Stemninger
• Dit yndlingssted
• Aktiviteter
• Ritualer
• Leg med kameraet

Hvis du mangler inspiration til hvad du skal fotografere
• Komposition
– Fugleperspektiv (oppe fra)
– Frøperspektiv (nede fra)
– Normalperspektiv (Lige på)

• Farver
 – Se efter farver og mønstre.

• Former
 – Alt har en form. Prøv at går tæt på den eller langt væk fra den.

• Motiv og komposition.
 – Prøv at komponere et billede hvor der sker flere ting på samme tid.

• Tag flere billeder af det samme fra flere vinkler.
 – Hellere ti billeder for meget af samme situation eller motiv end et enkelt.

• Selvportræt
 – Tag et billede af dig selv. Det kan være i et spejl, selvudløser eller bare hold
kameraet ud foran dig selv.

(U2016-03-10)