Fredag den 27 maj kl. 14-16 byder KulturKANten på et glas vin på Fossil- og Molermuseet i Nykøbing Mors, når Maja Gade Christensens land art værk Colour Mapping of Stones endelig afsløres. Maja Gade Christensen er én af vinderne af LAND-SHAPE’s internationale open call og medvirkede på LAND-SHAPE i Hanstholm 2015. KulturKANten er stolte over nu at kunne præsentere det færdig værk i molergraven ved Fossil og Molermusset i Nykøbing.
Colour Mapping of Stones er et Land Art værk på og ved Molermuseet i Nykøbing Mors, og det første af en lang række land art værker, der vil blive opført rundt om i Nordjylland i 2016 med støtte fra KulturKANten.
I værket Colour Mapping of Stones er moleret blevet sorteret efter farver og skaber et farvekort over farverne i moleret. Værket spreder sig fra toppen af molersgraven i en brudt linje ned i bunden af molersgraven. Det skaber et spil mellem natur og kultur, hvor værkets systematik skaber reflektioner over det naturlige og konstruerede landskab.
Maja Gade Christensen er uddannet ved Det Jyske Kunstakademi i 2009. Hun bor og arbejder i København og Malmø. Hun har udstillet i Danmark og udlandet her i blandt den islandske ødemark, New York, København og Malmø. Hun er én af vinderne af LAND-SHAPE 2014 og medvirkede på Land art festivallen LAND-SHAPE i Hanstholm 2015.
Til ferniseringen byder KulturKANten på et glas vin, der vil være taler af Signe Højmark fra LAND-SHAPE mfl. og du vil få mulighed for at mødekunstneren selv.
Hvor og hvornår:
Fredag den 27 maj kl. 14-16
Fossil- og Molermuseet
Skarrehagevej 8
7900 Nykøbing Mors