Nordjyllands Kulturaftale, som omfatter alle 11 nordjyske kommuner, Region Nordjylland og Kulturministeriet, skal have ny koordinator, da vores nuværende starter på nye udfordringer efter sommer.
Hvis du brænder for kultur, er skarp på koordination, har god gennemslagskraft og kan holde 11 kommuner og en region i ørerne – så se her.
Jobbet indbefatter administrative funktioner og koordinering af KulturKANtens mange forskellige led og initiativer, og det kræver en god portion erfaring fra komplekse organisationer, projekter eller netværk. Aftalens mange initiativer og indsatser udvikles sammen med kulturkonsulenter i de 11 kommuner, kulturinstitutioner i hele regionen, projektledere, kunstnere, kulturchefer og politikere.
I Kulturaftalen for 2021- 2024 arbejder vi med tre indsatsområder – ”Lære at Være”, ”Sund med Kultur” og ”Nordjyske Fortællinger”. Vi er meget stolte af vores aftale og spændte på hvilke spændende nye samarbejder, projekter og aktiviteter på tværs af fagligheder, interesser og kommunegrænser, som kulturaftalen kan vise vejen for. Til at føre det hele ud i livet mangler vi dig, der både magter det udviklende og trives med et knivskarpt blik for de administrative opgaver.
Du er på hjemmebane som:
- Tovholder for kulturkonsulenterne og projektejerne
- Formidler, herunder hjemmeside, nyhedsbreve og SoMe
- Sekretær for en administrativ og en politisk styregruppe
- Vejleder af ansøgere og behandling af ansøgninger
Det falder dig naturligt at:
- Have kontakt til samarbejdspartnere, herunder bl.a. Slots- og Kulturstyrelsen
- Arrangere møder, temadage og workshops
- Udarbejde ansøgninger og evalueringsmateriale
Du har også:
- Organisatoriske evner
- Lyst til at indgå i en kompleks hverdag
- Viden om kunst og kultur
- Evnen til at arbejde selvstændigt
- Lyst til at indgå i forskellige fællesskaber
Du indgår i et tæt samarbejde med Kulturafdelingen i Aalborg Kommune, hvor vi vægter høj faglighed og en humørfyldt hverdag. Vi lader os begejstre, vi udfordre og vi griner.
Send din ansøgning til os senest den 6. juni 2021 og se mere på kulturKANten.dk og aalborg.dk
Hvis du vil vide mere om jobbet, så er du velkommen til at ringe til kulturchef Morten Koppelhus (T: 2520 4150). Du kan også læse mere om aftalen på www.kulturkanten.dk.
Vi forventer at afholde 1. samtale d. 16. juni 2021og en evt. 2. samtale d. 21. juni 2021.
Tiltrædelse d. 1. august 2021.
Stillingen er fuldtids og løn efter overenskomst.
Arbejdsstedet er Sundheds- og Kulturforvaltningen i Aalborg Kommune.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen “Send ansøgning” og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Send ansøgning |
Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Velkommen til Sundheds- og Kulturforvaltningen og godt 600 kolleger. Vi er en bred vifte af engagerede medarbejdere, der arbejder på at skabe attraktive muligheder for livsudfoldelse.
Det gør vi ved at udvikle mulighederne for et aktivt, sundt og meningsfuldt liv i samarbejde med borgere, foreninger og virksomheder. Som medarbejder i Sundheds-og Kulturforvaltningen bliver du en del af en visionær forvaltning, der tænker i helheder og løser opgaver med viden og faglighed.
Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.
Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.