Miles Davis Trio – an electronic re-composition – er et elektronisk lydværk skabt ud fra Ib Skovgaard arkivet i samarbejde med Center for Dansk Jazzhistorie i Aalborg.

Den amerikanske trompetist Miles Davis ændrede af flere omgange jazzens præmisser og søgte konstant at flytte grænserne for hvad genren kunne. Miles formåede at forny sit musikalske udtryk løbende igennem hele sin lange karriere, fra bebop, over modal jazz og til rock/fusion. Albums som Birth of The Cool, Kind of Blue og Bitches Brew står stadig som fyrtårne i jazzens historie.

I Miles Davis’ ånd har komponist og lydkunstner Morten Poulsen skabt et nyt lydværk på baggrund af jazzjournalist og radioproducer Ib Skovgaards store samling af optagelser og interviews med både internationale og danske jazzmusikere.

Miles Davis Trio blev opført 17. august 2017 på Center for Dansk Jazzhistorie, i samarbejde med Meutiviti Festival, Den Blå Festival, KulturKANten og CDJ

IMG_3962-1024x683

IMG_3988IMG_3986