“Eksperimenterende kunst” er titlen på et værk af billedkunstner Signe Frederiksen, som blev vist på gruppeudstillingen UDEN TITEL 2017 på Kunsthal Nord i Aalborg i 2017.
Værket tager udgangspunkt i en interesse for forholdet mellem det institutionelle sprog, som beskriver kunsten, og kunsten selv.
Et manuskript til stykket “Eksperimenterende kunst” gives til publikum af kunsthallens udstillingsvagt i hele udstillingsperioden. På fem datoer opføres stykket
i udstillingen. I stykket præsenterer skuespiller Julie Buch-Hansen sig som kunstneren Signe Frederiksen og fører publikum med rundt i udstillingen, mens hun
taler om betegnelsen eksperimenterende kunst, om kunsthallens sprogbrug og om sit tilhørsforhold til region Nordjylland. Undervejs afbrydes hun af en kvinde i
publikum og en ansat ved Kunsthallen (spillet af Sassi Bischoff og Kamilla Mez).
Stykket har karakter af virkelighed, men afslører hurtigt sig selv som iscenesat.