BMMK – børns møde med kunsten – inviterer dig til en spændende dag på teater Nordkraft.
Vi har allieret os med Thomas VovemoD Lütken fra Vanebrudspalæet i Aarhus til at føre os igennem dagen med tanker og metodiker i samskabelsens ånd. Hans overskrifter, som forhåbentlig vækker din nysgerrighed, kreativitet og mod, er:
· Den samskabende kunstner
· Fantastiske fælles drømme
· Hjernen rundt på 60 minutter
· Den fantastiske erfaringsudveksling
· Klar til hverdagen
Dagen bliver en blanding af energifyldte indspark
…med erfaringsfortællinger og introduktion til et tankesæt, som baseres på tanken om, hvordan hjernen mestrer både at samskabe og det modsatte!
Du præsenteres for en konkret og målrettet samskabelses-trin-for-trin metodik, som fremelsker alt det gode i os selv og hinanden. Dagen slutter med at alle går derfra med konkrete vanebrud i forhold til samskabelse i hverdagen, og får sig en vanebrudsmakker, som kan være med til at sikre, at det lovede bliver til virkelighed!
Tør du? Vil du? Kan du?
Det koster 200,- kr. at deltage, og der serveres kaffe, vand, frugt og en let frokost i løbet af dagen.
Tilmeld dig senest d. 10. november på bmmk.dk/vovemod
Og indbetal ved tilmelding 200 kr på mobilePay 76561 (skriv : Kunstnerseminar)
Er du i tvivl om noget, så ring og spørg Kirsten Svensmark Møller på 30361082