Kulturmødet ville aldrig kunne blive til uden frivillige ildsjæle, og et bedre eksempel på det end Ung Kult Camp finder du ikke. En flok unge kulturelskere laver intet mindre end deres egen miniudgave af Kulturmødet på netop Mors.
Da Kulturmødet udkommer virtuelt i år, har UNG KULT valgt at skabe et alternativ, de kalder UNG KULT CAMP 2020.
UNG KULT CAMP 2020 er for alle aldersgrupper, men er skabt af unge og tager udgangspunkt i ungdommen.
På Morsø Gymnasiums arealer vil de etablere “Ungdommens Kulturelle Campingplads”, hvor unge kulturaktører mellem 15 og 30 år får en plads i en Campingvogn. De unge vil kunne inspirere og hjælpe hinanden og deres projekter til at spire endnu mere, samt deltage i spændende debatter, samtaler med mere.
I de to weekender perioden strækker sig over, vil der være forskellige kulturelle events, med navne som Thure Lindhardt, Mads De Krak og Lucy Mardou på programmet.
Da Kulturmødet løber af stablen i en online version i år, vil det bl.a. blive live-streamet fra pladsen. Noget af det vigtige ved Kulturmødets debatter og events, er den snak man får, når man mødes efterfølgende. UNG KULT CAMP etablerer et samlingssted, hvor man også får det fysiske samvær med.
Alt foregår selvfølgelig inden for reglerne om covid-19.