Sara Hagins
Arkivar og billedkunstner. Jeg indsamler viden og objekter og arbejder videre på dem i samarbejde med andre.
Læs mereHvem er jeg?
Jeg har erfaring med undervisning og kunst inden for forskellige temaer og aldersgrupper og jeg arbejder gerne udenfor. Mine projekter er ofte tværfaglige - jeg har f.eks forløbene "kemi & kunst og farvelære", eller "Køn & kunst og historie" og så har jeg projektet "Tid og ild", der handler om at sætte sig ind i ens lokalområde og finde ud af hvilke ressourcer der er der. Her plantefarver vi og laver ler skulpturer mm. Derudover er jeg dragebygger og underviser heri.
Hvad kan jeg tilbyde
kunstneriske eksperimenter, tværfaglighed, magi og naturens ressourcer, drager og luft. Jeg har stor erfaring i at arbejde med kunst og kunstnerisk viden i samarbejde med børn og unge. Jeg tror på at man lærer bedst gennem hænderne og derfor starter al min undervisning med at lave noget praktisk. Bæredygtighed er vigtigt for mig, så jeg forsøger at opsætte rammer hvor vi bruger genbrugsmaterialer eller ting vi kan samle, og ligeledes genbruger jeg materialer selv. Det kan f.eks. være tegninger vi kan genbruge til papmaché skulpturer. På den måde undgår man også at eleverne bliver tynget af angsten for det skal være perfekt og rigtigt. Hvilket jeg ofte ser som en reel frygt når jeg er ude.