Viggo Steincke

  • Dagtilbud
  • Grundskole

Jeg prioriterer musikalsk samskabelse med leg og lyd i en ramme, hvor vi skifter mellem aktiv lytning, sammenspil, rap og sang.

Læs mere

Hvem er jeg?

Tryllekufferten er velegnet til indskolingen. Det er en kreativ ramme, som sætter turbo på børnenes fantasi. Vi tager afsæt i fælles leg med lyd og musik og bruger det auditive som den primære katalysator for elevernes egen fantasifortælling, som naturligt vil kunne munde ud i en lille teaterkoncert med børnene selv som aktører. Børnene skal stimuleres og tilskyndes til at tænke fordomsfrit i lyd og musik og forholde sig skabende til auditive eksperimenter. Kufferten indeholder alverdens ting, som vi skal bruge til vores rejse: - et store kort, som børnene færdiggør med deres tegninger, der monteres på kortet. - billetter til nye rejsemål, f.eks. Månen - spøjse lydgivere som fjedertromme, støjkasse, galopmaskine - forskellige dele, som børnene samler til hjemmelavede instrumenter - korte sange, rim og remser, som børnene lærer på stedet. Børnene kommer med inputs til indholdet i teksten (f.eks. hvad skal vi huske at have med på rejsen). Tryllekufferten er et finurligt afsæt for den understøttende undervisning og et underholdende læringsrum, hvor fagene smelter naturligt sammen.

Tjørnevænget 21
9400 Nørresundby

Hvad kan jeg tilbyde

Udskolingen - kompositionsworkshop: Kom i gang med at komponere din egen sang eller din egen melodi. Vi starter fra scratz med at komponere ud fra en bunden opgave og slutter forløbet med at indspille din egen sang eller melodi – helt efter dit eget hoved. Vi lytter på musikkens byggesten – melodi, akkorder og rytme. Du får konkrete tips, inspiration og vejledning til at komme videre, hvis dine ideer er sluppet op. Rap - mellemtrinet: Vi laver vores egen seje rap og spiller til. Indskolingen: Lydleg, Tryllekufferten eller det, I har gang i på klassen

Projektbilleder

  • Tryllekufferten
  • 5. klasse laver rap