Idéen
Efter et praktikophold på et hospice, har jeg de seneste år været særligt optaget af døden som emne. Jeg oplever at vi i vores samfund er fattige på ord, når det gælder om at tale om døden. Mennesker der får døden ind på livet, kan opleve at en stor del af deres netværk trækker sig, og at de mister venskaber midt i deres store sorg. Jeg tror, at vi som medmennesker kan være bedre til at være der for hinanden i eksistentielle livskriser. Men ofte handler det om at vi ikke ved hvordan vi skal forholde os til det sårbare, skrøbelige og måske puster det også til vores egen dødsangst. Derfor er det min overbevisning at det er vigtigt for os alle at forholde os til livets skrøbelighed og dødelighed. Med udgangspunkt i min egen længsel efter at finde ord til at beskrive og forholde mig til døden, har jeg skrevet en samling af sange, der forsøger at rumme emnet i et hverdagssprog.
I 2022 fik jeg første gang støtte fra Sund med Kulturpuljen til at spille en række koncerter for sorggrupper og aktivitetsgrupper hos Kræftens Bekæmpelse Aalborg samt i organisationen Skyggebørn. Koncerterne blev fremført i en duet-form sammen med musiker Caroline Zalcman, der spillede barytonsaxofon. Efter koncerterne var der flere deltagere, der delte fortællinger om pårørende og venner som havde svært ved at være der med deres syge, og jeg forstod at tanker om døden ikke kun vedrører de døende.
Fra det nære til det åbne rum
Derfor arbejdede jeg videre med koncertformatet og har, i samarbejde med to musikere og en visuel kunstner, justeret på formatet, så det passer ind i det åbne koncertrum. Til dette projekt fik vi vores anden støtte fra Sund med Kulturpuljen. I foråret 2023 har vi afholdt tre koncerter på tre offentligt tilgængelige spillesteder: Vor frelser kirke, HUSET i Hasserisgade og Thingbæk Kalkminer.
Formålet med koncerterne var at indbyde publikum til at gå ind i et eksistentiel, intimt rum, hvor vi gennem musikken og teksternes skrøbelighed, poesi og stilhed forsøgte at rumme det der er svært at rumme i fællesskab, og hvor der er plads til at være i tanker om døden. Teksterne i sangene var det essentielle fokuspunkt for koncertoplevelsen. Teksterne blev understøttet af et skrøbeligt, enkelt og musikalsk udtryk og en billedside, som blev fremført live af Alberte Spork (visual artist), der lavede skyggebilleder på en overhead. Jeg bad publikum om ikke at klappe mellem numrene, da jeg havde erfaret at stilheden gjorde rummet mere intimt.
