Signaturprojekt

En som mig[Ensomme mig]

Arrangør:

Brønderslev Forfatterskole

 

Samarbejdspartnere

Brønderslev Bibliotek

Beskrivelse af projektet

Projektets formål

Projektets målsætninger var at give nordjyske unge et kulturelt sprog til at udtrykke ensomhedsoplevelser, styrke deres mestringsevner og skabe indsigt i ensomhed gennem kunstnerisk udtryk. Eleverne aktivt deltager i filmproduktion og diskussioner om ensomhed, hvor de får muligheden for at sætte deres egne oplevelser ud i livet. Ved at
styrke de unges bevidsthed om ensomhed og give dem en mulighed for at sætte ord på de følelser og oplevelser, de har med ensomhed, vil vi være med til at løsne op for det tabu, som ensomhed også er. Et vigtigt skridt for at gøre op med ensomhed i ungdommen er netop evnen til at sætte ord på, både når man selv oplever det, eller når man er bekymret for andre. Ensom er ikke noget man er som en kronisk lidelse, ensomhed er noget alle mennesker oplever i livet, og derfor et grundvilkår alle må lære at takle. Lange nedlukninger har i den grad påvirket vores ungdom, og det om end endnu mere vigtigt, at vi på tværs af sundhed og kultur får nogle redskaber, hvor vi kan hjælpe unge til at snakke om deres oplevelser af ensomhed. 

Projektets målgruppe

Målgruppen for projektet omfattede nordjyske unge, særligt 8. klasses elever, som, sammen med deres klasselærer, arbejdede forebyggende med emnet unges oplevelser af ensomhed. Gennem samarbejde med skolelærere, Headspace, GRIB, ungdomskonsulenter, sparringspartnere fra kommunen samt arbejdsgruppen ved Sund med Signatur og ungdomsskolen i Brønderslev Kommune har vi formået at nå disse målgrupper.

 

Efter projektet

35 klasser med i alt omkring 800 elever har deltaget i projektet over hele Nordjylland. Formålet med projektet er delvist opnået gennem etablering af samarbejde og undervisningsforløb, men der er stadig behov for at styrke bevidstheden om hjælpemuligheder og voksenstøtte. Det ville være oplagt at videreføre projektet eller udvikle det i nye retninger, for at følge op på projektets succes.

Projekterfaringer

Målgruppen for projektet omfattede primært nordjyske unge, især 8. klasses elever, som oplever ensomhed. Gennem vores undervisningsforløb og samarbejde med skoler har vi succesfuldt nået denne målgruppe. Derudover blev der identificeret potentiale for at inkludere yderligere målgrupper såsom foreninger, forældre og lokalsamfund, hvilket kunne have beriget projektets rækkevidde og effekt.

Erfaringen fra projektet opsamles og videreformidles gennem et undervisningsmateriale, hvori erfaringerne og indsigterne fra projektet er integreret. Dette undervisningsmateriale er et resultat af samarbejdet med skolerne, hvor litteratur og film blev anvendt som redskaber til at åbne dialogen omkring ensomhed og trivsel. Derudover har samarbejdet med partnere som Headspace og GRIB tilføjet værdifuld viden og ekspertise til projektet. Denne samlede indsats sikrer, at erfaringen fra projektet bliver omhyggeligt dokumenteret og kan anvendes til videre formidling og implementering af lignende initiativer.