Projektets formål

FOD PÅ GULV er det første større metodeprojekt, der afprøver og evaluerer effekten af tilpasset moderne folkedans for sårbare og psykisk syge mennesker. Projektet så på mulige synergiudvikling mellem deltagernes fysiske og mentale trivsel. Den tilknyttede evaluering undersøger og dokumenterer, i hvilken grad psykisk syge og sårbare oplever øget fysisk formåen, mentalt velvære, fællesskab, social inkludering - og opnår motivation for fortsat dans/bevægelse efter forløbets afslutning.

SUNDHEDSMÅL: Projektets mål var at udbrede en alternativ bevægelses- og
samværsform til mennesker, der i mindre grad motiveres af sport og konkurrence, i konstruktive fællesskaber, der på samme tid styrker socialt samvær, glæde og almen trivsel - og give den enkelte mod på at fortsætte.

Metoden udvikles, evalueres og justeres til forankring i arbejdet med udsatte unge og i socialpsykiatrien - og om muligt til efterfølgende national udbredelse/skalering.

EFTERSPØRGSEL: Internationalt, nationalt, i regioner, kommuner, uddannelser, institutioner osv. Overalt efterspørges metoder mod stigende mistrivsel og social isolation. Genklang afviklede i 2019 et pilotprojekt med bostedet Kimbrerparken i Vesthimmerlands Kommune, hvor de psykisk syge fik adgang til tre ’Kimbrerballer’ med inkluderende, tilpasset folkedans. Både beboere, medarbejdere, pårørende og lokale borgere var særdeles positive.

Kimbrerparkens udviklingsleder kaldte det ’banebrydende muligheder’ og har efterspurgt et format, hvor potentialet for psykisk sårbare kan rulles fuldt ud. Derfor støttede kommuner, institutioner og regioner op om at få udbredt til flere sårbare og evalueret metode og effekt i dette projekt.

KULTURMÅL: Projektets mål var at udbrede moderne udtryk for vores kulturarv til et større nordjysk publikum i et tilpasset format, der understøtter deres deltagelses- og udtryksmuligheder. Samtidig var målet at styrke musikere og danseinstruktørers evne til at agere kompetent ift. sårbare, at udvide kulturaktørernes jobmuligheder og at få flere arrangører af folkedans til at åbne sig for de nye tiltag.

RELEVANS: Det særlige potentiale i Kultur og Sundhed er under afdækning. WHO udgav i november 2019 en enestående rapport med over 600 referencer om den voksende evidens for kulturens effekt på en lang række mentale og fysiske sundhedsudfordringer blandt sårbare:

“The report finds evidence of the contribution of the arts to the promotion of good health and the prevention of a range of mental and physical health conditions [...]. The report also finds that the arts may help in providing multisectoral, holistic and integrated people-centered care, addressing complex challenges for which there are no current healthcare solutions.”
- Fra opsummering af WHO’s Health Evidence Network Synthesis Report 67. November 2019.

FOD PÅ GULV arbejder netop med at udvikle og dokumentere en dokumenteret metode til det, som WHO her efterlyser: Et nytænkende, integreret, menneskeorienteret tilbud, der kan modvirke mental og fysisk mistrivsel. Bakket op af en tværfaglig gruppe med den nødvendige kombination af høje kompetencer, netværk og motivation for at skabe en ny virkningsfuld metode.

Projektets omdrejningspunkt: Folkedansen har fat i en ny nerve, der blander tradition med nye fællesskaber. På dansegulvet er man et menneske og kan mødes i øjenhøjde - når bare dansen tilpasses ens formåen. I Fod på gulv skulle musikere, danseinstruktører og sundhedsfaglige kompetencer sammen afprøve og beskrive en metode, der skulle:

▪ Øge deltagernes fysiske og mentale sundhed via folkedansen.
▪ Styrke deres motivation for fortsat bevægelse og øget social
kontakt.
▪ Kunne gentages og om muligt overføres til flere målgrupper.

Projektets målgruppe

Projektet var tilrettelagt for to målgrupper af sårbare og socialt udsatte i Nordjylland:

1. Sårbare unge (15-30 år) med mental mistrivsel, isolation og stillesiddende adfærd.
2. Psykisk syge voksne i botilbud med dårlig sundhed, isolation og overdødelighed.

REKRUTTERING AF SÅRBARE: Projektet var designet til seks parallelle institutioner – tre pr. målgruppe. Rekrutteringen skete primært via de institutioner, vi samarbejdede med; Region Nordjylland, nordjyske kommuner samt projektets advisory board er aktive hjælpere ift. relevante institutioner og foreninger. Der var foreløbigt indhentet tilsagn fra Kimbrerparken og Bostedet Aars, samt positiv interesse fra Toftehøj i Jammerbugten.

Resultaterne fra projektet understøtter behovet for initiativer som tilpasset folkedans som en potentiel løsning på udfordringer med fysisk sundhed og mental trivsel og ensomhed blandt sårbare og udsatte grupper.

Med stadig stigende tal for dårlig mental trivsel og ensomhed i befolkningen, er det afgørende at udforske og implementere innovative tilgange til at fremme mental og fysisk sundhed.

Projektet indikerer, at tilpasset folkedans kan være et kraftfuldt redskab til at styrke følelsen af fællesskab, selvtillid og tryghed blandt deltagerne. Denne erkendelse kommer på et tidspunkt, hvor nationale sundhedsprofiler og data fra Sundhedsstyrelsen bekræfter den stigende bekymring over den mentale trivsel i samfundet, og hvor der mangler mere viden om FGU-skolernes unge og deres sundhedsmæssige trivsel.

For fremtidige studier anbefales der også at fortsætte med at udforske effekten af tilpasset folkedans på en bredere vifte af befolkningsgrupper, herunder andre sårbare og udsatte grupper samt forebyggende tiltag rettet mod alle aldersgrupper.

Det vil også være værdifuldt at implementere kontrollerede studier med en aktiv kontrolgruppe for at evaluere effektiviteten af tilpasset folkedans i forhold til andre former for fysisk aktivitet og social interaktion. Herudover ville det give mening at undersøge, om der er positive effekter i andre aspekter af livet som følge af deltagelse i tilpasset folkedans samt inkludere et design med fokus på langtidseffekt.

Samlet set understreger projektet resultater behovet for en helhedsorienteret tilgang til at takle udfordringer med mental og fysisk sundhed. Ved at kombinere evidensbaserede interventioner som tilpasset folkedans med en dyb forståelse af individuelle og samfundsmæssige behov kan det bidrage til at skabe et mere mentalt sundt og sammen hængende samfund.