Projektets formål

Formålet med projektet har både været at skabe en fungerende praksis og en dokumenteret nytteværdi af kulturelle indsatser sammensat med bl.a. formidling af sundhedsfaglige og filosofiske aspekter kombineret med struktureret samvær hos kulturudbydere i Nordjylland. Fokus har været at dokumentere at deltagelse i kulturelle aktiviteter i Nordjyske kulturhuse kan fungere som et supplerende tilbud for trivsels- og sundhedsfremme for patienter og pårørende efter sygdomsbehandling i hospitalsregi.

Projektets målgruppe

Målgrupperne for projektet har været patienter og pårørende efter indlæggelseskrævende (og dermed svær) sygdom. Således var der ikke tale om særlige diagnosegrupper, eller en opdeling af målgruppen i forhold til behandlingstype. Målgruppen var valgt fordi netop denne gruppe har brug for at rehabilitere hurtigst muligt og bedst muligt. Målgrupperne i projektet blev i praksis primært patienter og pårørende relateret til kræftdiagnoser. Målgrupperne blev ”rekrutteret” på relevante kliniske afdelinger ved formidling af tilbuddet om kultur i rehabiliteringsfasen. Formidlingen af tilbuddet skete fra en sundhedsfaglig person.

Der blev ikke identificeret ukendte målgrupper. Projektet bekræftede at pårørende (familie eller vennekreds) var vigtige at medtage i målgruppen. I en rehabiliteringsproces er sundheds- og trivselsfremmende indsatser vigtige som supplement til hospitalets behandling af sygdommen.

Projektet har tilvejebragt en praktisk og teoretisk sammensætning af kulturtilbud med en dokumenteret positiv effekt på trivsel for patienter i rehabilitering efter svær sygdom i Region Nordjylland. Der er skaffet viden om en optimeret afvikling og en optimeret formidling og dermed baggrund for dialog om fremadrettet idriftsættelse af mere generelle tilbud om sådanne kulturpakker – både på hospitalerne (som en del af behandlingsindsatsen) og i kulturhusene som en konkret udmøntning af kulturoplevelsers trivsels- og sundhedsfremmende værdi. En sådan udvikling kræver dialog mellem rele-
vante parter i forhold til etablering af en bæredygtig økonomi som platform for
aktiviteterne – herunder data vedrørende parathed til egenbetaling. Projektet og dets konklusioner kan danne solid basis for beslutninger og videreudviklinger af det anvendte koncept i såvel hospitalsverdenen som i kulturlivet og kulturhusene.

Kommunikation gennem kunst og kultur øger viden af det, den enkelte ser, føler og
forstår, da kunsten og kulturen er med til at nuancere sproget og følelserne. At
give patienter adgang til flere nuancer er lig med at være i gode hænder i fremtiden. For herigennem ser og anerkendes den enkelte patient som et helt menneske, der foruden sin diagnose rummer utrolig meget mere, for eksempel håb og drømme.

På hospitalet viste der sig at være stor velvilje og ønske om positivt samarbejde;
men de kliniske afdelinger havde ikke tidsressourcer til at medvirke til udfærdigelse af individuelle løsninger tilpasset de enkelte specialers patientgrupper. Der var heller ikke ressourcer til at foretage den konkrete koordinering og dataopsamling i forhold til afviklingen af projektet. Det er derfor erfaringen at samarbejdet om skabelse og afvikling af kulturelle tilbud til patienter i ambulante forløb kræver en ekstern koordinerende ressource – i projektet løst ved opgavelisten tilknyttet værtsrollen. I praksis bliver denne rolle derved et bindeled mellem de kliniske afdelinger og kulturhusene. En rolle, der på hospitalerne kan løses ved et løbende tæt samarbejde mellem de deltagende
afdelingers læger og sygeplejersker og et tilsvarende løbende samarbejde med kulturhusenes kontaktpersoner. En særlig rolle, der udover koordineringen også indebar formidling af musik – både i kulturhusene og i de kliniske afdelinger. Trods denne manglende ressource på hospitalet til selv at koordinere og formidle kan det konstateres at hospitalet ikke bare har udtrykt sin velvilje i forbindelse med ”kultur og sundhed”; men faktisk indskrevet denne funktion som en del af hospitalets fremadrettede strategi for ”kunst- og patientnær kultur”.