Kunstworkshop på Regionshospitalet

Studio Poesis

Stamdata

  • Studio Poesis ved Esben Bala Skouboe

  • Læger og Sygeplejesker på Intensivafdelignen på Regionshospital Nordjylland.

  • Workshop om anvendelse af kunst og arkitektoniske greb skabe bedre rammer for personale, sygdomspleje og patienternes recovery?

  • Aalborg, med spredning til hele regionens sundhedsansatte.

  • Regionshospital nord

Projektet

Projektets formål

Det var formålet med dette projekt at undersøge om der gennem brug af kunst og kultur kan skabes forbedringer for særligt udsatte borgere indlagt på Intensivafdelingen. Arbejdet blev udført ud fra hypotesen om at hospitalet kunne bruge nogle af de meget positive synergier der er fundet på fødselsområdet og overføre principper til Intensivafdelingen.  Dette blev gjort ved at indgå samarbejder med sundhedseksperter (læger, sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter en portør, samt ledelsen af hospitalet) og kulturaktører (billedkunstner & arkitekt). Dette ville kunne styrke kunstens placering i regionen og skabe et nyt marked og samtidig skabe radikalt forbedrede miljøer for patienter og personale på regionshospital i Hjørring.

 

Hovedaktivitet

Projektet kerne var afvikling af en udvidet workshop i juni 2022, med deltagere fra Regionshospital Nordjylland samt kunstnere, for at stimulere en kulturforandring på hospitalet, og undersøge potentialet for at integrere kunst helt inde i hjertet af hospitalet.

Projektets resultater

Resultater af workshoppen er på det strategiske plan at hospitalet har italesat en strategi for Healing Architecture, hvor kunsten skal blive en del af hospitalets overordnede udviklingsstrategi.

 

På Intensivafdelingen på Regionshospitalet har workshoppen betydet at de har mobiliseret energi til at få lavet et skitseforslag til renovering af afdelingen. Dette skitseforslag indeholder billedkunst, musik og "performance arkitektur" skabt som støttende for personale og patienter på hospitalet. Regions Hospitalet har nu ansøgt om en demonstrationsstue.

særlige erfaringer

om afholdelse og planlægning af workshoppen

Esben Bala Skoubou opsummere her kerneerfaringerne med, at samle kunstnere og sundhedspersonel i en workshop:

 

"Gennem vores initiativ har vi gjort følgende erfaringer:

 

  1. Der kan skabes et ligeværdigt tredje udviklingsrum mellem sundheds- og kunsteksperter. En forudsætning for dette er at der udføres en grundig forberedelse hvor kunstnere og personale gennemgår fysiske, emotionelle og eksistentielle rammer for behandlingen og sygepleje. Dette inkluderer interviews med patienter og pårørende. Vi har brugt Atmosfære begrebet af Gernot Böhme som æstetisk of filosofisk ramme for design workshoppen, hvilket har givet et æstetisk og følt fælles fundament. Hvilket også harmonerer Somaæstetisk kunst praksis. Denne metode er senere blevet detaljeret og udviklet til Atmospharic Gap Analysis.
  2. Det er vigtigt at involvere personalet og patienter samt pårørende i designworkshops, da der skabes ejerskab til projekterne, hvilket er det der skal bære fremtidige investeringer realisering af projektet. Det er ligeledes vigtigt at give kunstnerne plads og tid til at arbejde i deres studier for at præsentere forslag af høj kvalitet.
  3. At lave Sundheds integreret kunst helt inde i hjertet på et hospital er ikke en udsmykningsopgave som alle andre, det kræver højt specialiserede kunstnere der er i stand til at arbejde sammen, ellers ender det kunstneriske forslag med ikke at adressere kunstens fulde potentiale og ikke være understøttende for patienter, pårørende, læger og sygeplejersker.
  4. Der er et stort potentiale for et samarbejde mellem Sundheds- og kunsteksperter da begge at et menneskeligt fokus, den ene fra et fysiologisk perspektiv, og socialt mens den anden arbejder i et eksistentielt og sanseligt perspektiv, med denne alliance adresserer design teamet det ’hele menneske’. Hvilket er utrolig vigtigt i tilfælde af mange behandlinger ex. Delir, manglende søvn, utryghed mm.
  5. At arbejde med udvikling inden for Kunst og Sundhed øger stoltheden og innovationskraften blandt personalet, at forstå dette potentiale kan være med til at skabe energi til at skabe eksterne alliancer og finansiering."