Stamdata
-
FOF Vendsyssel
-
Faste gæster, spontane gæster, gæster på tværs af generationer, og også gæster med rollator og rullestol som deltager fra plejecenter med hjælp fra frivillige.
Deltagende: ca. 60-70 pr. gang .
-
Sang
-
Hjørring
-
Vendsyssel Teater
Projektet
Projektets formål
Alle er velkomne til at deltage, når det er folkeoplysningen, som inviterer i samarbejde med en lokal kulturudbyder. For at nå flere, som normalt ikke deltager i aktiviteter hos hverken folkeoplysningen hos FOF Vendsyssel eller har sin gang hos Vendsyssel Teater, så har projektet også inviteret gennem foreninger og grupper.
Hovedaktivitet
Over 12 gange afholdes der morgensang, hvor der synges sange fra den traditionelle højskolesangbog, sammen med Andreas Rosenkilde Svaneborg på klaveret, som akkompagnerer og arrangerer sangene. Som en del af konceptet bliver der inviteret forskellige formidlere ind med det formål at holde et oplæg og styrke sundheden.
Projektets resultater
Der blev i alt afholdt 10 morgensangsmøder. Det har været positivt at invitere gennem foreninger og grupper. Dertil er vi rigtig glade for det ugentlige fremmøde. I projektet var ønsket 50 gæster hver gang, og der har været mellem 60 og 70 gæster hver gang. Faste gæster, spontane gæster, gæster på tværs af generationer, og også gæster med rollator og rullestol som deltager fra plejecenter med hjælp fra frivillige.
Sund ud over sang
Det har været spændende at opleve, hvordan deltagerne har taget imod de sundhedsaktiviteter, som er en del af projektet – ud over sang. Vi har hørt ros til aktører. At noget var interessant, sjovt, nyt, uventet godt, vedkommende. Og det er det vigtigste. Vi ved ikke, hvordan det fremgår af evalueringen, men vi ved, at aktiviteterne har været værdsat.
Sund har mange facetter
Blot for at give indsigt i nogle af de oplevelser og input, som har været en del af morgensangen, så nævnes her eksempler som:
- Den gode vejrtrækning med en yogaunderviser
- Besøg af en musikterapeut
- En mindfulnessinstruktør kobler glæden med sang med den gavnlige effekt af mindfulness og laver en lille øvelse med deltagerne
- En musiker laver input sammen med den faste pianist
- Sundhed og kost sættes sammen af en kostvejleder, og der bydes på sund drik og sund snack
- Den mentale sundhed sættes i fokus af en psykoterapeut
- Fællesskabsfølelse og sang som emne