Stamdata
-
Thy Sangskole
-
Korledere og deres korhold
Særligt kor for sårbare grupper
-
Sang
-
Thisted kommune
-
Sangens Hus Herning
Projektet
Projektets formål
Formålet var udbredelse af anvendelse af "sundhed" i sangsammenhænge i Thisted Kommune. Første del at projektet var derfor at skabe opmærksomhed med en temadag, og siden køre et pilotprojekt "smil på" som et egentligt projekt hvor sang er kernen i sundhedsfremmeindsatsen.
Hovedaktivitet
Kort oprids over aktiviteter og milepæle:
Konferencen - sundhedssang, en palette af muligheder, var opbygget med oplæg og workshops for fagprofessionelle. Konferencen skulle bygge bro og videndele. Der var ca. 110 deltagere, hvor hovedparten var aktører i Thisted Kommune.
Pilotprojektet SMIL PÅ, har været ugentlige møder, hvor let aktivitet, opvamrnings- og vejrtrækningsøvelser har været en del af koroplevelsen. Målgruppen har været meget udsatte borgere, og aktiviteterne er derfor tilpasset til målgruppen. Ikke alle deltog hver gang, men generelt var deltagelsen høj.
Projektets resultater og erfaringer
Projektet synes at have grebet en dagsorden, som både fylder mere nationalt, men også lokalt i Thisted Kommune, og har oplevet generel opbakning fra både korledere og deltagende korsister.
Opstartskonferencen kan mærkes lokalt, og har været generator for at Thy Sangskole som kulturinstitution, kan byde endnu mere ind i at bygge bro mellem kultur og sundhed.
SMIL PÅ – sundhedskoret - har været nysgerrige på hvordan man sammensætter en sangaktivitet der rummer og tilgodeser en udsat gruppe - der har været forskellige erfaringer med alt fra rekruttering og de fysiske rammer, og der er plads til forbedring. Generelt har rekrutteringen og samarbejdet med Thisted Kommune fungeret godt, og særligt for deltagerne har koret bidraget til fællesskabsfølelsen og øget livskvalitet.
"Jeg glemmer jeg har ondt når jeg er her" - anonym deltager i SMIL PÅ - koret