Stamdata
-
Martin Byrial
-
ME-patienter og andre med livstruende og invaliderende usynlige sygdomme samt deres pårørerende. Derudover sundhedsvæsenet og ansatte i kommunale og sociale støtteordninger.
Derudover har projektet et generelt formidlingsformål, for at udbrede kendskabet til ME-patienter, nedbryde tabuer og understøtte pårørende.
-
Musik
-
Nordjylland, særligt Aalborg og Hjørring
-
Projektet har ingen direkte samarbejdspartnere, men arbejder sideløbende med samme formål, som projektet "Hyldest til Sårbarheden" af Marit Benthe Norheim.
Projektet
Projektets Formål
Formålet er at skabe fokus på kronisk sygdom i Danmark og i første omgang i Nordjylland, i samarbejde med Musikkens Hus, Sundhedshusene og patientorganisationer.
Hovedaktivitet
Med nykomponeret musik, lavet med særligt fokus på og hensyn til alvorligt ME-syge og andre lignende kroniske, usynlige lidelser, har Martin Byrial sat koncerten op med Aalborg Symfoniorkester. Han har ligeledes afprøvet i et mindre format med en kirkekoncert i Hjørring.
Uropførslen i Musikkens Hus, foråret 2023, var med 40 strygere og orgel, dirigeret af maestro Henrik Vagn Christensen. Koncerten blev suppleret af taler af blandt andre politisk sundhedsordfører, Biskoppen i Aalborg, overlæger og repræsentanter for patientorganisationer og juridiske velgørenhedsorganisationer.
Projektets Resultater
Projekt vurderer, at det har bidraget til at skabe et fokus på familier som kæmper en usynlig kamp mod sygdomme som har ringe anerkendelse i Danmark. Koncerten har bidraget til et øget fokus på patienternes og familiernes vilkår i Danmark, og efterfølgende har vi set eftervirkninger hele vejen til Christiansborg. Hvor meget der skyldes koncerten er uvist, men der hersker ingen tvivl om, at den har givet styrke til de instanser og personer som har presset et fokus på ME ind til ministeren.
Koncerten er desuden indtil videre inviteret til Victoria, Canada og UNESCO sound week i Portugal i 2025.