Den regionale karakter

Kulturkantens fokus er naturligvis på kulturregionen og dens afgrænsning; altså Nordjylland som helhed. har Det afspejles derfor også som en central del af opsamlingen. Udgangspunktet for alle projekter (puljekriterier) var, at der skulle arbejdes med den regionale karakter i forbindelse med temaet ”Nordjyske Fortællinger”. Det skulle forsøge at gribe om både fortællingen og kravet om geografisk spredning i de enkelte projekter.

Regional karakter blev på den baggrund defineret således fra start:

• Projektet har stærke og forpligtende partnerskaber der krydser kommunegrænser
• Projektet har et stort potentiale for at tiltrække publikum og deltagere på tværs af regionen
• Projektet har aktiviteter i flere kommuner.

Efter en gennemgang af alle projekternes afrapporteringer, får vi følgende billede af deres arbejde med ”den regionale karakter”:

Med afsæt i kategorierne for "den regionale karakter", ses i diagrammet, hvordan mange projekter arbejder med den regionale karakter i form af en spredning af aktiviteter på tværs af kommunerne. Det er vigtigt at have for øje, at visse projekter arbejder med den regionale karakter på flere faconer, hvorfor de også optræder i flere af kategorierne.

Diagrammet indikerer, at den regionale karakter ofte ses i form af aktiviteternes spredning, men også i form af projekternes partnerskaber på tværs af kommunegrænser. Derudover arbejder mange af projekterne også med det regionale i form af fortællingen. Her menes der, at projekterne tager udgangspunkt i en nordjysk fortælling, som giver genklang i hele regionen. 

Den sidste og mindste kategori, som projekterne har fokus på, er tiltrækningen af publikum fra hele regionen. Det må dog antages, at de projekter som arbejder på tværs af kommunegrænser også tiltrækker publikum fra store dele af regionen. Den væsentligste pointe er dog, at projekterne dermed ikke direkte har haft fokus på at tiltrække publikum fra hele regionen, men at det derimod er blevet en indirekte effekt af aktiviteternes spredning på tværs af kommunegrænser. Som en del af indsatsområdets målsætninger, har der her været fokus på de mere nicheprægede aktiviteter.

Dette indebærer at nogle af projekterne har arbejdet med kunstformer eller tilgange, som tiltrækker en mere snæver målgruppe. Det må derfor antages at disse projekter i mindre grad har haft fokus på at tiltrække et stort publikum, men derimod fokuseret på at skabe partnerskaber, rykke aktiviteterne ud i flere kommuner eller sat særligt fokus på den samlende nordjyske fortælling. 

Det Nordjyske

Idet netop indsatsområdet sætter fokus på den nordjyske fortælling, udgør det også områdets vigtigste kerne. Derfor har opsamlingen selvfølgelig også stillet skarpt på, hvordan den nordjyske fortælling kommer til udtryk og bruges i de forskellige projekter. I gennemgangen af alle projekter blev det tydeligt, hvor forskelligt det nordjyske gribes an. I gennemgangen af projekterne er der dog identificeres en række hovedlinjer, som kan koges ned til fem overordnede temaer:

• Det historiske Nordjylland
• Nordjyderne
• Den nordjyske natur 
• Den stedsspecifikke nordjyske fortælling 
• Den nordjyske skaberkraft 

Samlet set må det antages at de alle har sat fokus på områder, mennesker, steder og fortællinger, som er med til at fremhæve Nordjyllands særegenhed.  

Temaet ”Det historiske Nordjylland” indebærer projekter, som har taget fat i den nordjyske historie. Dette har enten været i form af historiske personer, som har præget dele af Nordjylland eller hele regionen. Derudover ses der også projekter, som har arbejdet med historiske hændelser, traditioner og udviklinger, som har fundet sted i Nordjylland. Projektet Genfortalt, er netop et godt eksempel på, hvordan et projekt har arbejdet med den nordjyske historie. Her har Genfortalt gået i dybden med en række forskellige menneskeskæbner på den nordjyske kyst tiden omkring Englandskrigen i 1807-1814 og derigennem formidlet og forsøgt at vække nordjydernes interesse for den nordjyske historie. Projekter som har arbejdet med denne tematik har derved arbejdet med Nordjyllands historie og derigennem lagt vægt på, hvilken påvirkning visse personer, traditioner eller hændelser har haft på det Nordjylland vi kender i dag.

Temaet ”Nordjyderne” repræsenterer de projekter, som på forskelligvis har sat fokus på nordjydernes fortælling. Her indgår der forskelligartede projekter, i form af at de har haft forskellige målgrupper, arbejdstilgange og metoder. Projekterne har dog det tilfælles, at de har stillet skarpt på nordjydernes liv, selvforståelse og de udfordringer som nordjyderne til daglig møder. Et eksempel på, hvordan projekterne som har beskæftiget sig med denne form for nordjysk fortælling, er projektet Os der lever. Gennem en film laver projektet en skildring af livet i Vendsyssel, hvortil borgerne i Nordjylland fik muligheden for at opleve filmen, alt imens Aalborg Symfoniorkester spillede. Projekterne som har beskæftiget sig med denne tematik, har dermed givet borgerne mikrofonen og på forskelligvis, givet nordjyderne mulighed for selv at sætte ord på deres liv, tanker og forståelser.

Temaet ”Den nordjyske natur” sætter projekterne fokus på den nordjyske natur. Dette er sket ved hjælp af en række værktøjer og kunstneriske tilgange. Der er blandt andet arbejdet med naturen, ved at trække den stedsspecifikke natur med ind i udstillinger og ligeledes ved at trække kunsten med ud i den nordjyske natur. SKAL Comtemporary 2022, et er godt eksempel på, hvordan et projekt har arbejdet med den nordjyske natur. I dette tilfælde har SKAL lavet samtidskunstsudstillinger rundt i forskellige kommuner, som har taget udgangspunkt i undersøgelser af den nordjyske natur. Det har for eksempel været udstillinger om de nordjyske haver, Vendsyssels forhistorie som havbund og sammenhængen mellem økonomi og økologi i Nordjylland. Samlet set har projekterne, der har arbejdet med den nordjyske natur, haft den særskønne natur i Nordjylland og de naturperler som findes i regionen, som fokus.

Temaet ”Den stedsspecifikke nordjyske fortælling” indeholder projekter, som har arbejdet med forskellige områder rundt om i Nordjylland. Her er der stillet skarpt på byernes fortællinger, hvor der blandt andet er blevet sat fokus på byens eller områdets udfordringer, potentialer og historie. Et projekteksempel på denne tematik, er ROD. Projektet har taget udgangspunkt i små lokalsamfund, hvor der ofte findes et forladt hus. Hertil har de inddraget det forladte hus, hvortil de yderligere har indsamlet fortællinger, taget billeder og indspillet lyd, som efterfølgende har været en del af en interaktiv udstilling i lokalsamfundets forsamlingshus. De har dermed arbejdet med den helt nære og stedsspecifikke fortælling.

Det ses ofte, at disse projekter inddrager borgerne, som bor i de konkrete områder, i tilblivelsen og i processen af projektets produkt. Borgerne er dermed i høj grad med til at præge det kunstneriske output.

Temaet ”Den nordjyske skaberkraft” dækker over en række projekter, hvis fokus har været på at skabe et kunstnerisk produkt. Disse projekter har hertil særligt lagt vægt på inddragelsen af nordjydere, for derigennem at skabe et produkt, som er lavet af nordjyderne til nordjyderne. Disse produkter dækker alt fra film til nye kulturhuse, som har til formål at samle de nordjyske borgere. Undergrunden Ulmer er et godt eksempel på et projekt, hvis fokus netop har været på at skabe noget konkret af nordjyder til nordjyder. Projektet har forsøgt at skabe et lokalt kulturhus, hvortil de i processen har inddraget borgerne i Nordjylland, således kulturhusets formål rummede de ønsker og interesseområder, som nordjyderne måtte have. Undergrunden Ulmer har derfor haft særligt stort fokus på den nordjyske skaberkraft. 

Publikum

Mødet med publikum

Opsamlingen har yderligere kigget ind i, hvordan projekterne har arbejdet med publikum. Det er hertil antagelsen, at indsatsområdet har arbejdet med alternative metoder i inddragelsen af publikum. Ved gennemlæsningen af projekternes evalueringer, blev det klart, hvordan mange af projekterne har arbejdet med eller været opmærksom på deres publikum. Her menes der, at visse projekter har arbejdet med inddragelsen af de nordjyske borgere i processen af projektet. Som tidligere beskrevet har det givet borgerne mulighed for at sætte sit præg på udfaldet af projektet. Hertil har nogle projekter også arbejdet med faconen af udstillinger eller lignende, således borgerne ikke kun inddrages i processen, men at de ligeledes har oplevet en interaktiv udstilling. I denne form, hvor publikum og borgere inddrages gennem store dele af projektforløbet, ses det også at mange projekter arbejder med rammerne for selve slutproduktet. I den forbindelse henvises der eksempel til historiske udstillinger eller forestillinger, som har arbejdet med tilgængeligheden af deres produkt. Her har man sat fokus på at det kunstneriske output når ud til borgerne og ikke kun kan opleves i storbyerne. Disse projekter har derfor opført udstillinger rundt om i regionen, streamet forestillinger og lavet podcast som er tilgængelig for alle.

Foruden ovenstående fremkom der også en række projekter, som særligt har haft fokus på at arbejde workshops-orienteret med deres målgruppe. Der er hovedsageligt tre projekter (Havnefruen, Fortællerstafetten og Ballerina Bulldog), som i workshops har arbejdet med børn og unge. Projekterne har alle arbejdet med de samme tematikker i form af det stedsspecifikke (det nordjyske) og fokusset på de unges egen fortælling. Disse projekter har derfor særligt haft fokus på processen og børnenes arbejde med det kunstneriske materiale, hvorfor der i mindre grad har været fokus på et endeligt slutprodukt.

Publikum i tal

Da projekterne, som tidligere beskrevet, har arbejdet ud fra forskellige præmisser og forskellige tilgange, har det været en udfordring at skelne helt ens i forhold til ovenstående kategorier. Mange af projekterne har dog alle haft en eller anden form for publikum, hvortil antallet af publikum på tværs af projekterne svinger fra 200 til over 36.000 mennesker.  I forbindelse med indsatsområdet fokus på at give mere nicheprægede aktiviteter mulighed for at arbejde på et regionalt plan, kan dette ligeledes have haft indflydelse på antallet af publikummer. Hermed menes der, at da dette er nicheprægede kunstformer og tilgange, må det også forventes, at det ikke i samme grad med mere almene kunstformer, er muligt at samle et stort opland til disse aktiviteter.

I sammenlægning af projekternes samlede publikumsstørrelse har der været knap 60.000 mennesker (59.824), som har oplevet, prøvet, hørt eller set projekterne i Nordjyske fortællinger. Tallet er dermed med til at indikere indsatsområdets bredde og svarer til at ca. 10 % af borgerne i Nordjylland har stiftet bekendtskab med ét eller flere af indsatsområdets projekter. 

I forlængelse af ovenstående, har det ligeledes været interessant at se, hvor mange konkrete aktiviteter, som projekterne har medført. Hermed sagt, hvor meget støtten fra indsatsområdet har været med til at skabe. Igen kommer projekternes forskellighed til udtryk, idet typerne af aktiviteter er alt fra konkrete udstillinger til film og samarbejder. På trods af disse forhindringer viser dataet, at der sammenlagt har været 162 aktiviteter på tværs af alle 17 (-1) projekter. Dette indebærer at hvert projekt i gennemsnit har haft næsten 10 aktiviteter. Hvis man hertil inddrager den samlede publikumsstørrelse på 59.824, svarer dette til, at hver aktivitet i gennemsnit har haft 369 besøgende.

Som sidste del af opsamlingen, dykkes der ned i den samledes eksponering, som projekterne har haft. Dette indebærer antallet af publikum, partnerskaber og involverede i selve projektet. I sammenlægningen af alle projekter, lander den samlede eksponering på ca. 60.893 mennesker. Dette tal indikerer dermed selve indsatsområdets rækkevidde og dermed hvor mange mennesker, som på den ene eller anden måde har haft kontakt til ét eller flere projekter. Det er her hovedsageligt publikumstallet der påvirker ovenstående, men også involverede i projektet. Her er der sammenlagt 616 personer, som på forskelligvis har været involveret i projekterne.